Anderledes

I can't stop - Flux Pavilion.

Jeg ved ikke hvorfor, og jeg ved ikke hvordan - løgn. Jeg ved præcis hvorfor, og endnu mere hvordan. Jeg forandrer mig til det dårligere, og kan ikke længere kende mig selv.

Jeg plejede at tænke, at det var ham, der udgjorde forskellen, og det var ham, der gjorde mig glad. Nu er skriften lavet om, og jeg tænker i andre baner. Det piner mig inderligt, og jeg ved ikke længere hvad jeg skal stille op.

Hvis jeg vælger det, jeg mener er det rigtige, vil mange se ned på mit valg, og tænke "endnu en fejl".
På grund af deres mening, deres syn og deres talemåde, vil jeg komme til at fortryde det, og krybe langsomt og smertefuldt tilbage til det gamle, og lade det rådne op.

Folk forstår ikke hvor jeg vil hen med det, men jeg savner det inderligt. Savner følelsen af spænding, der spreder sig i kroppen. Så meget spænding, at det giver mig kvalme - jeg lægger mig ned for at blive rolig igen.
Selv han siger til mig, at det er forkert at gøre, selvom han også har lyst til det. Han siger han har lyst. Han fortæller det tit, men hvorfor er der ingen af os, der giver slip, og lader dem flyve?

Jeg ville dulme mig i smerte, æde piller, drikke vodka. Jeg ville nyde.

Hvis jeg kunne, var jeg langt væk herfra. Jeg var langt, langt væk, et sted hvor ingen dømmer hinanden og et sted, hvor ingen kender mig. Jeg ville være ved hans side, og han, ville være ved min. Jeg ville stoppe tiden, og nyde hvad vi havde, for så snart jeg kom til at åbne mine øjne, ville sandet i mine hænder løbe ud, og jeg ville stå tilbage, helt alene. Jeg ville være alene, uden nogen som helst. Alle ville se ned på mig og tænke "endnu en fejl" og jeg ... ville være alene.

Det første jordbær

"Right now I just want to chill for a while. Take a hiatus from all the craziness, to clean my house, see my family. Just see some movies and pick some strawberries" Citat: Lauren Ambrose.

Bare duften af dem, får min mund til at løbe i vand. Jeg længes inderligt efter smagen af dem, og kan slet ikke vente, til det igen bare er hverdag at spise dem; hver evig eneste eftermiddag i den bagende sol, mens fuglene fleksibelt flyver rundt omkring i haven, og danner en sky af forskellige farver og klang.

Jeg kan hører min sommerlatter boble frem, og jeg kan mærke min lykke, der bliver dannet af den tryghed, der - sammen med solen - holder mig varm om sommeren, fordi jeg ved, at uanset hvor hæslig min dag har været, bliver det ene jordbær dagens helt.

Jeg ved ikke noget bedre end et jordbær. Jeg elsker, at dufte til et jordbær; indhalerer dens alt for lyserøde duft, som trænger forsigtigt og elskværdigt ind i min næse, og bliver pustet som en tyk røg ud af min mund.
Jeg ved ikke noget bedre, end den første bid af et jordbær, efter en omgang med kold vinter og trist regnvejr. Jeg elsker, at lukke mine øjne, og mærke med min tunge, hvordan det ene jordbær kommer ind i min mund, bliver gjort klar og derefter tykket forsigtigt ned i. Jeg elsker at nyde de søde safter, og den syrlige eftersmag, der altid får et smil frem på læben, mens et "mhmm" nærmest bliver stønnet ud, og de resterende rester af den søde jordbær saft, bliver tørret væk fra hagen, før det når at løbe videre ned til halsen. Dette, er et rigtigt jordbær!

Jeg elsker at dyppe jordbær i chokolade. Det er for det første noget af det mest romantiske, og derudover smager det fuldstændig fabelagtigt. For os, som har den helt store søde tand, og bare ikke kan få nok at chokolade, slik og andre lækre sager, er dette lige sagen. Den søde og syrlige smag af et jordbær, og den cremede, søde mælkeagtige smag, som chokolade bringer med sig, giver en helt fantastisk kombination! Jeg kan ganske enkelt ikke få nok.

Jordbær er generelt bare et must. Jordbærkage, jordbærtærte, jordbær syltetøj, jordbær i flødeskum, jordbær på toppen af is, jordbær med mælk, jordbær med fløde, jordbær med sukker, jordbær som i ét enkelt nøgent jordbær, and so on...

Jeg elsker jordbær, og alt hvad det bringer med sig.. hvad kan du bedst lide?

Accept

"To be beautiful means to be yourself. You don't need to be accepted by others. You need to accept yourself" Citat: Thich Nhat Hanh

Det er ikke altid nemt, at acceptere hvem man er, uanset hvor meget man prøver. Der vil altid være mindst én ting, man aldrig kommer til at bryde sig om! Jeg bukker, nejer og svajer for de mennesker, der elsker hver eneste lille kubikcentimeter på deres kroppe - godt gået, mine små.

Hver morgen jeg står op, har jeg mine sædvanelige rytmer og vaner. De forskellige ting tager altid lige lang tid, og hvis én af dem, overskrider tidsgrænsen, er jeg altid bagud, og det ender med, at jeg må løbe halvvejs op til bussen, med alt for løse snørrebånd og en åben taske, hvilket ikke kan anbefales i regnvejr.....

Hver eneste morgen jeg står op, stiller jeg mig på vægten, og hver eneste morgen tænker jeg "nu skal jeg på kur", og alligevel overbeviser jeg mig selv om i løbet af dagen, at jeg er okay. Jeg er fandme okay, jeg må godt spise. Jeg er okay, ligesom alle andre.

Dog, når jeg så kommer hjem, kigger jeg mig selv i spejlet og langsomt lader blikket flade ned på min alt for oppustet mave, og jeg fortryder straks, at jeg har spist i løbet af dagen. Jeg ville ønske, jeg kunne have spolet tiden tilbage, og have ladet maden dumpe ned i skraldespanden i stedet.

Denne rutine foregår personligt for mig hver dag. Hver eneste dag.

Selvkritikkere er ikke det, vi mangler i verden. Som børn er vores forbilleder modeller og skuespillere. De er åleslanke, og vi vil så gerne ligne dem. Vores barbiedukker er tilmed næsten det samme: Store bryster, langt lyst eller brunt hår, lange, tynde ben og en så stram mave og lille talje, at det rent faktisk er blevet bevist via. undersøgelser, at hvis en barbiedukke var et levende menneske, ville hun ikke kunne trække vejret. Ærgeligt, men sandt - desværre.

Jeg har en veninde, som jeg i dette opslag har valgt at kalde for 'Ida', eftersom jeg ikke synes, hendes navn skal stå offentligt.
Ida er sygeligt tynd, og hver eneste gang hun har spist, brokker hun sig, og begynder straks at snakke om, hvor fed hun er, hvor store hofter hun har, hvor tykke hendes lår er and so on. Jeg ryster på hovedet hver eneste gang, hun beklager sig, og dagdrømmer om, hvis det var mig, der havde Idas krop. Jeg bliver virkelig gal, når tynde piger som hende, skal brokke sig på den måde. De skaber sig over ingenting, og det giver ingen mening, at så slanke mennesker, ikke kan have det godt med sig selv - dog ved jeg, at der også tit ligger nogle personlige problemer bag disse.

Vi mennesker burde ikke være bange, men stolte over, at vi lever, at vi er dem, vi er og vigtigst af alt; vi burde elske, hvad og hvem vi er. Der er kun os, og ingen andre, så elsk hvem du er.

Forventninger

"Sometimes I feel vulnerable, sometimes I feel a little fragile" - Delta Goodrem.

For høje forventninger er altid en ulykkes fugl - desværre.

Jeg har som mange andre mennesker, forventninger til næsten alt. Jeg forventer hver morgen, når jeg går til bussen, at det bliver en utrolig lang dag, men forhåbentlig kan mine venner og veninder hjælpe mig i kampen om, at skolens slave arbejde nok skal gå ok!

Jeg forventer, at min hund kommer glad hen til mig, når jeg træder ind af døren, og siger hej til ham. Jeg forventer og jeg forventer derefter mere. En ond cirkel, jeg aldrig kan stoppe.

Hvis jeg skriver en sød sms forventer jeg desværre også, at jeg får en sød besked tilbage, og som hver anden forventning, følger skuffelse gerne med.

Du ved godt, du er solen, der forsigtigt skinner ned på mit kolde ansigt i sneen. Du ved, du er de smukke stjerner på himlen, som jeg altid vil kigge på, før jeg sover. Du ved, hvad du betyder for mig, hvorfor udsætter du mig så for den smerte?

Jeg prøver hårdt at elske, selv når jeg hader aller mest, men hvis kærligheden er gengældt, går smerten med og holder stramt fast i kærlighedens hånd. Det klemmer, og det faktisk rigtig ondt. Jeg har lyst til at slippe smertens hårde greb, men han knuser langsomt mit yderste af mine sarte knogler, mens jeg hjerteknusende skriger højt. Han slipper mig ikke.

Jeg har forventninger - tydeligvis for mange...