Jeg svor, jeg ville lave min egen definition på, hvad jeg mener er kærlighed, og jeg har i et par dage nu gået og grublet over, hvad jeg ville skrive og hvordan jeg ville kunne forklare det med ord.
Alligevel har det et eller andet sted været meget nemt, for jeg ved hvad jeg forbinder med kærlighed, og hvad jeg ser som ondskabfuldt og modbydeligt.
Ægte venner og veninder er for mig kærlighed. Jeg kan personligt mærke, at de er ægte, når jeg ved, jeg kan fortælle dem hvordan jeg virkelig har det, og ikke bare have den normale facade på, som de fleste unge mennesker går med - med mindre det selvfølgelig er de der "hør-mig/se-mig" typer.
Jeg har, for at være ærlig, ikke særlig mange ægte venner og veninder, men hvorfor have mange dårlige, når man kan have få gode?
Mine ægte veninder og venner er der ikke tvivl om. Jeg har valgt at vælge tre af dem ud:
Der er Tina og Jørgen, min bedste veninde og bedste ven. De kan altid få mig til at grine, selvom jeg er ked af det, og jeg har det altid sjovt, når vi er sammen. Tina er typen, der altid er glad, og det smitter selvfølgelig af på mig, når vi er sammen. Vi kan snakke både seriøst og useriøst. Man er altid tryg, når man er sammen med Tina, og man kan ikke andet end at elske hende! Jørgen er underholdende og seriøs - begge dele er en dejlig ting at være god til. Han er min personlige google, og jeg bruger ham tit, hvis jeg skal have svar på noget, jeg ikke er sikker på.
Så er der Mette, som jeg lærte at kende engang sidste år, da vi kom på skole sammen. Mette er en helt fantastisk person, og jeg ved, jeg kan fortælle hende alt mellem himmel og jord, og hun lytter og giver mig råd, hvis det er det, jeg har brug for. Hun får mig til at grine af hendes ordvalg, og får mig tit til at blive en smugle forlegen, når hun roser mit arbejde (om det er i skolen, blog-skrivning eller what ever)
Kærlighed er for mig blomster og farver. Det er ikke alle, der kan forstå min kærlighed for disse to ting - men jeg ser det ganske enkelt: Prøv at kig ud af vinduet, og se på alle de forskellige farver, jorden har. Se på de forskellige blomster, og lad dem komme helt ind i øjnene, og sprede deres små frø - de bliver der for evigt, når de er kommet ind.
Farver udstråler humør, tanker, liv, død. Du kan se på en mørke grøn farve, og vælge at se på den, som den triste mørke farve, som døden langsomt trækker efter sig. Eller du kan vælge, at se den som den dejlige, nyslået sommer-græs, som dufter så skønt- dog en lidelse for os allergigere.
Kærlighed er kærester. Her vil jeg som det første tænke på min dejlige Peter. Hans øjne får mig til at forsvinde langsomt ind i en anden verden, som jeg ikke er vant til. Han er min prince charming. Hans humør er skønt, og hans latter er endnu bedre. Til tider er den så grim, at man ikke kan andet end at holde af den.
Han tror på mig, og får mig til at føle, jeg er noget specielt, og ikke bare Lærke, men en helt anden.
Kærlighed er liv og musik. Har du nogensinde lyttet til et barns latter, og bare lukket øjnene og tænkt, at det var noget af det smukkeste, du har hørt? - prøv.
At skabe liv er en fantastisk ting, men det er endnu mere eventyragtigt, selv at leve det. Man bliver såret, ja, men man skal nok komme over det - før eller siden!
Man bliver glad, og kan ikke modstå at grine eller smile. Man dyrker sex med folk man holder af (eller bare fordi man har lyst), ryger hash, fordi man er ung og dum, drikker sig fuld, så man smider hæmningerne, danser og synger, ikke fordi man er god til det, men fordi man føler for det. Man hører musik og lader tonerne tegne sig gennem hovedet og komme ud igen, hvorefter man er blevet tilfredsstillet psykisk.
Kærlighed er kærlighed, fordi jeg ikke kan undvære, ikke vil undvære det - kan du?
