Haters make me famous

Ak ja, vi har vel alle gået i sjette klasse, men at fryse sig fast i den alder, er grotesk.

Nogle piger fast fryser sig i en frygtelig alder, hvor alt kun handler om to ting; drenge og sladder.

Jeg personligt, ville aldrig nogensinde kunne basere mit liv på de to ting. I mit liv skal der indgå masser af kærlighed og sociale omgivelser, med musik, fest og farver.

At bruge sin hverdag på at sladre om alle andre, og have ondt i røven over "de og de" piger, er for mig lige gyldighed. Jeg synes det er svinsk, at gå at sladre om alle andre, inklusiv éns vennekreds. Bare tanken om, at man har mere travlt med andres liv, end man har om sit eget, kunne få mig til at vælte omkuld, i håbet om at gøre bare et lille indtryk på denne lille, forskruede verden.

Sladder og rygter er noget vi langelændere kender utrolig meget til. Her kan man ikke gå uden for døren, uden alle i hele byen ved det, og der skal ikke meget til, før resten af øen ved det også.

Hvis du er til fest, og du kysser med en eller anden total random person, ved alle det dagen efter - hvis ikke bare et par timer efter. Jeg synes det er umodent og unaturligt, ikke at skulle leve livet på en sky, hvor man kan flyve lidt frem og tilbage, og opleve smerte og glæde i livet, men leve på den måde, at man lever, uden at leve, fordi man bygger livet på andres liv.

Jeg har lyst til at liste mig ind i hovederne på folket, og stille, men smertefuldt, hviske i deres alt for nysgerrige ører, at de skal være stille: Derefter ville jeg være gift i deres blod, som hurtigt spreder sig, og kvæler alt luft, så der til sidst intet er at leve for længere - hvis der overhovedet er noget at leve for nu.

Jeg ville spille en vuggevise, og langsomt synge dem i søvn, så deres indre kunne falde til ro, og være den de virkelig er, i deres drømme.

Man kommer ingen vegne med sladder - man bliver ikke rig, man bliver ikke lykkelig, ikk glad, tynd, tyk, sjov, klog ... Man kommer ingen steder, men fast fryser sig selv, fordi man ikke længere tænker på én selv, men på alle andre.

Lev livet, i stedet for at leve på, hvad andre har gang i; det er ynkeligt.

Tanker

Hvis jeg kunne, levede jeg livet via. mine egne følelser og intentioner, i stedet for hele tiden, at skulle tilfredsstille alle andre end mig selv og mine menneskelige behov.

Det er svært at være "fucking perfect" (citat; pink), når folk skal være med til at skabe den person, man nu engang er blevet til. Jeg har lyst til at grine og græde på samme tid, ved tanken om, hvor let påvirkelige vi mennesker er - og specielt os piger: Hvis vores veninder eller venner (i det hele taget bare nære mennesker) er i dårligt humør, smitter det af på os, og det kommer til at have konsekvenser for vores handlinger. Vi kan selv blive i dårligt humør, hvis en person, der står os nær, er trist, blot fordi følelserne påvirker os, og går over i vores kroppe i stedet for.

Jeg snakkede for en uges tid siden, med en af mine få veninder, om hendes kæreste. Hun var lykkelig, strålede af glæde, og fortalte med lys i øjnene om hvor dejlig hendes weekend med kæresten havde været, og hvor glad hun var for ham. Jeg synes det var så sødt, at jeg tog bussen hjem fra skole med et smil, simpelthen fordi hun havde påvirket mit humør så meget.

Jeg ville ønske, jeg kunne leve livet på min måde. Elske de personer jeg har lyst til at elske, og ikke blive svinet til, fordi jeg snakker med "de og de personer" som nogle af mine venner ikke bryder sig om.

Hvis jeg kunne leve som jeg ville, var jeg uden tvivl den største hippie! Jeg ville leve livet uden sko og i farvede skjorter, ryge hash og plukke store buketter af de smukkeste blomster. Jeg ville cykle hele Langeland rundt og synge alt hvad jeg kunne, og være mere end lige glad med, hvad folk tænkte. Jeg ville tilbede kakao bønnerne og drikke kaffe - ikke fordi jeg kan lide det, jeg hader det faktisk, men kun fordi, jeg ville gøre noget, jeg ikke gør normalt.

Derudover, ville jeg leve livet med mine elskede, og ikke bruge tiden på skole, lektier og folk jeg ærlig talt ikke bryder mig om. Jeg ville bade nøgen i havet og være lige glad med, jeg vejer de par kg. for meget, som jeg altid går og er lidt for sur over, og dernæst dyrke sex, som var jeg en kanin.

Hvis jeg kunne, levede jeg livet som en treårig ville gøre det; alt er en leg, og uden nogen hensigt på at kigge længere ud i fremtiden, ville jeg blive stående et øjeblik og nyde stilheden på det kolde sand, mens bølgerne langsomt og ømt svømmede ind mod breden, og ned på mine fødder. Jeg ville nyde lige præcis dét øjeblik, og ikke tænke på, hvad dagen i morgen ville bringe. Bare stå, og kigge ud på vandet, uden rigtig at tænke på noget, hvorefter jeg ville tænde mig en cigaret, og mærke hvordan røgen ville svæve rundt i mine lunger, hvorefter det bliver pustet ud i smukke røgringe, og blive forenet med den friske, lette brise.

Hvis jeg kunne...