søndag den 24. april 2011

Haters make me famous

Ak ja, vi har vel alle gået i sjette klasse, men at fryse sig fast i den alder, er grotesk.

Nogle piger fast fryser sig i en frygtelig alder, hvor alt kun handler om to ting; drenge og sladder.
Jeg personligt, ville aldrig nogensinde kunne basere mit liv på de to ting. I mit liv skal der indgå masser af kærlighed og sociale omgivelser, med musik, fest og farver.

At bruge sin hverdag på at sladre om alle andre, og have ondt i røven over "de og de" piger, er for mig lige gyldighed. Jeg synes det er svinsk, at gå at sladre om alle andre, inklusiv éns vennekreds. Bare tanken om, at man har mere travlt med andres liv, end man har om sit eget, kunne få mig til at vælte omkuld, i håbet om at gøre bare et lille indtryk på denne lille, forskruede verden.

Sladder og rygter er noget vi langelændere kender utrolig meget til. Her kan man ikke gå uden for døren, uden alle i hele byen ved det, og der skal ikke meget til, før resten af øen ved det også.
Hvis du er til fest, og du kysser med en eller anden total random person, ved alle det dagen efter - hvis ikke bare et par timer efter. Jeg synes det er umodent og unaturligt, ikke at skulle leve livet på en sky, hvor man kan flyve lidt frem og tilbage, og opleve smerte og glæde i livet, men leve på den måde, at man lever, uden at leve, fordi man bygger livet på andres liv.

Jeg har lyst til at liste mig ind i hovederne på folket, og stille, men smertefuldt, hviske i deres alt for nysgerrige ører, at de skal være stille: Derefter ville jeg være gift i deres blod, som hurtigt spreder sig, og kvæler alt luft, så der til sidst intet er at leve for længere - hvis der overhovedet er noget at leve for nu.
Jeg ville spille en vuggevise, og langsomt synge dem i søvn, så deres indre kunne falde til ro, og være den de virkelig er, i deres drømme.

Man kommer ingen vegne med sladder - man bliver ikke rig, man bliver ikke lykkelig, ikk glad, tynd, tyk, sjov, klog ... Man kommer ingen steder, men fast fryser sig selv, fordi man ikke længere tænker på én selv, men på alle andre.

Lev livet, i stedet for at leve på, hvad andre har gang i; det er ynkeligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar