fredag den 2. marts 2012

Det første jordbær

"Right now I just want to chill for a while. Take a hiatus from all the craziness, to clean my house, see my family. Just see some movies and pick some strawberries" Citat: Lauren Ambrose.

Bare duften af dem, får min mund til at løbe i vand. Jeg længes inderligt efter smagen af dem, og kan slet ikke vente, til det igen bare er hverdag at spise dem; hver evig eneste eftermiddag i den bagende sol, mens fuglene fleksibelt flyver rundt omkring i haven, og danner en sky af forskellige farver og klang.

Jeg kan hører min sommerlatter boble frem, og jeg kan mærke min lykke, der bliver dannet af den tryghed, der - sammen med solen - holder mig varm om sommeren, fordi jeg ved, at uanset hvor hæslig min dag har været, bliver det ene jordbær dagens helt.

Jeg ved ikke noget bedre end et jordbær. Jeg elsker, at dufte til et jordbær; indhalerer dens alt for lyserøde duft, som trænger forsigtigt og elskværdigt ind i min næse, og bliver pustet som en tyk røg ud af min mund.
Jeg ved ikke noget bedre, end den første bid af et jordbær, efter en omgang med kold vinter og trist regnvejr. Jeg elsker, at lukke mine øjne, og mærke med min tunge, hvordan det ene jordbær kommer ind i min mund, bliver gjort klar og derefter tykket forsigtigt ned i. Jeg elsker at nyde de søde safter, og den syrlige eftersmag, der altid får et smil frem på læben, mens et "mhmm" nærmest bliver stønnet ud, og de resterende rester af den søde jordbær saft, bliver tørret væk fra hagen, før det når at løbe videre ned til halsen. Dette, er et rigtigt jordbær!

Jeg elsker at dyppe jordbær i chokolade. Det er for det første noget af det mest romantiske, og derudover smager det fuldstændig fabelagtigt. For os, som har den helt store søde tand, og bare ikke kan få nok at chokolade, slik og andre lækre sager, er dette lige sagen. Den søde og syrlige smag af et jordbær, og den cremede, søde mælkeagtige smag, som chokolade bringer med sig, giver en helt fantastisk kombination! Jeg kan ganske enkelt ikke få nok.

Jordbær er generelt bare et must. Jordbærkage, jordbærtærte, jordbær syltetøj, jordbær i flødeskum, jordbær på toppen af is, jordbær med mælk, jordbær med fløde, jordbær med sukker, jordbær som i ét enkelt nøgent jordbær, and so on...

Jeg elsker jordbær, og alt hvad det bringer med sig.. hvad kan du bedst lide?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar