Sølvmedaljen

Mine ben bevæger sig, uden jeg egentlig ved, hvad jeg laver. Mine arme følger på en eller anden måde med, og jeg lukker øjnene, og nyder dette øjeblik. Alkoholen i mit blod pumper sig rundt, og jeg drejer hurtigt rundt. Jeg tager et skridt tilbage, og det andet ben frem, hopper og skrifter position. Det er svært, og umuligt for andre at følge med. Det er mit tempo, min musik, mine dansetrin.

Jeg har altid sagt, at når mine børn kan gå, skal de begynde at danse. De skal føle musikken i deres kroppe, som jeg, deres mor, føler det. De skal lytte til de smukke takter og følge dem, med deres fødder, hofter, overkroppe, arme, hoveder og hjerter. Jeg vil have dem til at mærke bassen, trommerne, alle de surrealistiske lyde, der kommet fra en alt fed computer, alle mennesker inderligt gerne ville eje!

Det er skønt, at kunne mærke musikken flyde ud gennem min krop. Det ser ikke altid ud som noget, jeg burde gøre, og nogle gange ligner jeg en fordrukken mongol i en kørestol, men gør det noget, så længe jeg ved, jeg fyrer den maks af?

Jeg ved de blinde øjne stirrer blankt på mig, med et tomt og intet sigende blik. De er lige glade med mig og mine følelser, med mindre jeg viser dem fuldendt i min dans.
De slår på mine arme, sparker til mine ben, ryster mit hoved og stopper mit hjerte, men rytmerne trækker mig hurtigt op igen. De får mine ben til at sparke dem, får mine arme til at slå, mit hoved til at stå stille og får mit hjerte til at hamre som en alt for høj tromme, ud i hele rummet. De får mig til at flyve. Flyve på adrenalinen, den høje musik giver mig, og det gør mig så høj, at jeg ved, det er det hele værd.

Musikken stopper brat, og puplikum klapper af mig. Jeg ved, jeg gjorde noget forkert, men jeg bukker stolt, og går med rejst pande fra scenen, i mine alt for store bukser og min druknende trøje. Jeg sveder som en hest, der lige har været ude og trave, eller som to elskende, der lige har dyrket sex i timevis.

Tillykke, siger han, og rækker mig medaljen, mens jeg kommer gående hen mod ham, med truende øjne og et smil på læben. Jeg er langt fra tilfreds, men det var, hvad denne dag kunne byde på.