Ak ja, den kærlighed. Vi drømmer alle om den, og tænk engang; prinsessen har faktisk en prins.
Jeg drømmer om blå øjne, der kigger på mig, mens jeg sover. Jeg drømmer om et skævt smil, der ikke kan andet, end at gøre mig glad. Jeg drømmer om en latter, der ikke er til at stå for, om en stemme, der fortæller og et hjerte, der lytter.
Jeg drømmer om kram, der får mine tynde og skrøbelige knogler til at stivne, om saftige kys og hed sex, der fører os sammen, og gør os til en og samme person, mens vores sveddråber og stønnen fletter sig sammen, og bliver til kærlighed.
At få en rose, der er mere rød end mit blod, og smukkere end en eventyrslignende prinsesse med langt lyst hår og lange, slanke ben - det er guld værd. Det redder hele dagen, og gør mig spændt og nervøs på samme tid. Den lille, alt for vidunderlige skabning, med verdens smukkeste hoved, lukker sikkert sine øjne og tænker tilbage på dens hjem, men jeg tilfredsstiller min næse ved at dufte til den, og smile over hele hovedet, af ren og skær lykke.
Jeg har igennem mit liv, efterhånden tit hørt sætningen: "Jeg er, den jeg er, og det kan ingen lave om på". Jeg er ganske uenig og ryster på hovedet, hver gang jeg hører sætningen - det er for mig bare et tydeligt tegn på, man ikke har været rigtigt forelsket. Hvis man er forelsket i en person, elsker man lige pludselig de samme film, ryger pludselig de samme cigaretter og lytter til samme musik - helt uden videre. Det er da et tegn på, man er ved at ændre sig, fordi kærligheden gør én skør, og sådan er det bare. Kærlighed er ikke til at kontrollere og ikke til at bebrejde. Kærlighed, er din og min kærlighed.
Han får mig til at smile, får mig til at græde og til at kaste ting ind i væggen. Han får mig til at grine, så mine tårer løber ned af min lyse hud, og får min krop til at ryste af gåsehud, på grund af hans skønhed. Han får mig til at savne, trods han ligger ved siden af mig, og får mig til at bide mig selv i læberne, for ikke at skrige hans navn. Jeg lytter endnu mere, når han fortæller - uanset hvad vores valgte emne er blevet til, og jeg fortæller mere, når han er i nærheden.
Jeg åbner mit hjerte langsomt, og døren knirker lige så fint, som i det gamle hus, for enden af vejen. Der mangler kun en sprække, før den er helt åben, og klar til at gå helt ind i. Dog er jeg altid på vagt, men lader tvivlen komme mig til gode.
Døren er altid åben - men kun for dig, min elskede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar