mandag den 8. august 2011

Jalousi ødelægger alt

Dette citat er fra Prædikerens Bog 1,1 :
"Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endelig tomhed, alt er tomhed"

Hvis alt er tomhed, er dette så virkeligheden? Er jeg overhovedet virkelig?

I mange, mange år har jeg tænkt på, hvor vi en dag skal ende. Skal jeg ende som en lykkelig gammel kone, der dør af alderdom, med mine elskede børn og børnebørn ved min side, eller skal jeg dø alene i en kælder, mens jeg drikker den sidste, alt for varme tår, der er tilbage i det ulækre glas?

Jeg har en uheldbredelig trang til at lade alting flyde ud, som det er. Det er ikke en leg, at skulle være hemmelighedsfuld, og hele tiden kigge sig selv over skulderen, for at være sikker på, at folk ikke lytter, til éns alt for høje tanker.
Jeg har lyst til at plukke den blege hud af, vise mine inderste knogler frem og vandre hvileløst rundt med min sjæl i hånden. Jeg ville med stolthed og oprejst pande vise alle mine ar og ridser frem, i stedet for at skjule dem bag en alt for ynkelig facade.

*

Det undre mig, du skinner sådan. Du er sikkert en hemmelig drømmer, der ikke ved, hvad du skal gøre. Alligevel er du mere lys end solen selv, og smukkere end stjerne på himlen. Jeg er jaloux. Jeg ville inderligt ønske, jeg kunne rive dit hjerte ud, og sætte mit eget ind, så jeg kunne få din krop, og med glæde efterlade de ynkelige rester af min gamle, til dig, hvis du ikke døde undervejs.

Jeg ville med glæde bære rundt på dine byrder, hvis du overlod alle de andre godter til mig, som du har fanget på din rejse mod skønheden. Dine øjne, der har fundet visdom, din mave, der har fået synet af at være stram, og dine ih så smukke, lange, tynde ben, med det gyldne udseende.

*

Og endelig, ville jeg kunne bevise, jeg er den rette for lige præcis dig. Jeg ved, du ikke længere ville tvivle, med den skønhed, der nu drysser efter mig, som fe-støv fra min englevinger.
Du ville elske mig rigtigt nu. Du ville se rigtigt på mig nu, og kysse mig med så meget kærlighed, at du ville suge livet ud af mine læber, og give mig kvalme så snart du stoppede - kun fordi jeg ønskede at få mere.
Du ville rejse mig, hvis jeg faldt, og tage mine tunge skuldre og bytte ud med dine egne.

*

Jeg hader, jeg ikke kan slå dig ihjel. Jeg hader, du kom hertil. Jeg hader dig, hader dit udseende, som jeg så meget brænder efter selv at få, hader dit sprog, der lyder så smukt, når dine toner udbryder fra din alt for smukke mund. Jeg fucking hader dig.

2 kommentarer:

  1. Wow, hvor er det stærkt. Har du selv skrevet det? :)

    SvarSlet
  2. Hehe, ja da :-D
    Skriver alting selv, pånær de citater, men der vedhæfter jeg også tydeligt, at det ikke er mine citater, men de kommer fra "dem og dem" ;-)

    Og mange tak, tager det som et kompliment, at du skriver, det er stærkt :-)

    SvarSlet